Udstillingsåbning. Suzanne Valadon – model, maler, rebel

/ 24. februar 2022

Oplev en af de indflydelsesrige kunstnere fra 1800-tallets sprudlende parisiske kunstscene, når Glyptoteket inviterer til åbning af særudstillingen ’Suzanne Valadon – model, maler, rebel’. Udstillingen kan opleves hele dagen. Kl. 16.30-19.00 er der gratis øl fra Carlsberg, åbningstaler og musik i Vinterhaven.

Om udstillingen
I udstillingen møder du den franske maler, Suzanne Valadon, der startede sin karriere som kunstnermodel for bl.a. Renoir, Puvis de Chavannes og Toulouse-Lautrec. Med sit køn, klasse og livsstil udfordrede hun sin sociale skæbne og banede nye veje for kunsten med kompromisløse portrætter og nøgenstudier malet med kraftige konturer, synlige penselstrøg og mættede farver. Udstillingen præsenterer ikke kun Valadons fabelagtige værker, men fortæller også historien om en usædvanlig kvinde, der formåede at vende sin arbejderklassebaggrund fra at være en hæmsko til en unik kunstnerisk adgang.

Læs mere om udstillingen her.

Program
16.30-19.00: Gratis øl i Vinterhaven til toner fra DJ Josefine Winding
17.00: Åbningstale v. direktør Gertrud Hvidberg-Hansen
17.05: Introduktion til udstillingen v. kurator og museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen

Udstillingen kan opleves på egen hånd både inden og efter åbningsprogrammet

En stor tak til Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Knud Højgaards Fond, Beckett-Fonden, Sportgoodsfonden, Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond og Arne V. Schleschs Fond for at støtte udstillingen.

Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond

Udstillingen er tilrettelagt af Ny Carlsberg Glyptotek i samarbejde med the Barnes Foundation, Philadelphia. Udstillingen blev oprindeligt udviklet af the Barnes Foundation og støttet af The Pew Center for Arts & Heritage, Philadelphia.

Udstillingen bliver vist på The Barnes Collection i Philadelphia 26. september 2021 – 9. januar 2022.

 

The Barnes Foundation      The Pew Center for Arts & Heritage

 

Pris
Almindelig entré til museet.
Voksne: 115 kr.
Under 27/studerende: 85 kr.
Årskortholder/under 18 år: Gratis

Køb billet eller årskort på museet eller online her.
Entrébilletter købt på forhånd refunderes ikke, men kan også bruges alle andre dage på museet.

 

Foto: Suzanne Valadon, Nude Sitting on a Sofa (Nue assise sur un canapé), 1916, Oil on canvas, The Weisman & Michel Collection.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.