Udstillingsåbning: Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter

/ 20. maj 2021
kl. 10 - 21

I Glyptotekets nye særudstilling ’Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter’ kan du møde den lille guddom Bes. En finurlig hverdagsgud, der fungerede som beskytter mod alverdens dårligdomme i oldtidens Ægypten. Du kan opleve Bes’ magiske og hverdagslige univers, hvor den lavstammede, troldelignende guddom var at finde overalt i hjemmene, bl.a. på møbler, krukker og lamper.

På åbningsdagen kan du kl. 17 høre åbningstale ved direktør Gertrud Hvidberg-Hansen samt få en introduktion til udstillingen ved ægyptolog og kurator Tine Bagh. Ved samme lejlighed byder Glyptoteket på en øl eller vand. Programmet i Festsalen kræver Billetto-billet, der købes på forhånd.

PROGRAM
10.00 Udstillingen åbner og kan opleves på egen hånd
17.00 Åbningstaler og udskænkning i Festsalen. Køb billet til denne del af programmet her
21.00 Museet lukker

Læs mere om udstillingen her.

Pris
Billetten inkluderer entré til museet samt adgang til åbningstaler og udskænkning i Festsalen.
• Voksne: 115 kr.
• Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 85 kr.
• Under 18/Årskort: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Retningslinjer ifm. covid-19

  • Gæster på 15 år og derover skal kunne fremvise et gyldigt coronapas eller negativt testresultat (max 72 timer) samt identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om krav til dokumentation her.
  • På museet skal du bære mundbind eller visir, som du må tage af, når du sidder ned.
  • Glyptoteket overholder regeringens til den tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.