torsdag på taget

Torsdag på taget

/ 29. juni 2023
kl. 17.30 - 20.30

Vær med, når Glyptotekets skønne tagterrasse åbner igen! Der er læskende drikke, lækre snacks og skiftende indslag, når Glyptoteket inviterer til en ny sæson Torsdag på taget. Tag dine venner med, og nyd sommeren i uformelle rammer med en uovertruffen udsigt over København.

torsdag på taget

Kurator talk
Abbas Akhavan – Curtain Call er den første udstilling i rækken af et treårigt samarbejde mellem Copenhagen Contemporary og Glyptoteket. Her genbesøges antikkens kulturarv med afsæt i Glyptotekets oldtidssamlinger fra Mellemøsten.

Hør museumsinspektør Anna Kærsgaard Gregersen fortælle om det unikke samarbejde. Curtain Call er Akhavans første soloudstilling i Skandinavien og kan opleves på tværs af Copenhagens Contemporarys rå industrihaller og Glyptotekets historiske arkitektur.

Med i billetten får du:

  • Entré til museet, der gælder til alle udstillinger hele dagen
  • Kurator talk med Anna Kærsgaard Gregersen
  • Krydrede popcorn
  • Glyptotekets egen økologiske øl OASE eller en alkoholfri hjemmelavet limonade

Det er selvfølgelig muligt at tilkøbe drikkevarer og snacks på aftenen med et dejligt udvalg af vin, øl, limonader og drinks.

På aftenen kan du opleve de nyåbnede særudstillinger Bag Facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur og Abbas Akhavan – Curtain Call samt den anmelderroste Amarna – Solgudens by.

Hvornår
Du er velkommen på terrassen fra kl. 17.30. Talken starter kl. 18 og varer ca. 20 minutter. Men du er velkommen til at komme, når det passer dig.

Hvor
Glyptotekets tagterrasse.
OBS. I tilfælde af regnvejr rykkes torsdagsbaren ned under palmerne i Vinterhaven.

Billetter
Årskortholder: 125 kr.
Almindelig billet: 250 kr.
Under 27 år/studerende: 220 kr.
Under 18 år: 125 kr.

Billetter købes via Billetto her.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Billetter kan ikke byttes til en anden dato.

Køb dit årskort her, hvis du ikke allerede har et.

Vi holder Torsdag på taget henover hele sommeren. Hold løbende øje med nye datoer her.

Torsdagsret i caféen
Hver torsdag serverer museets café, Picnic, en velkomponeret torsdagsret, som kan nydes i caféen ved Vinterhaven. Har du spørgsmål til menuen, så kontakt picnic@glyptoteket.dk

Adgangsforhold
Der er elevator op til tagterrassen, men der er yderligere ti trin op til baren. Arrangementet er som udgangspunkt stående, og der er kun begrænsede antal siddepladser på tagterrassen.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.