Teaterforestilling. The Female Gaze

/ 29. oktober 2020
kl. 19 - 20

Oplev en sanselig, rå og humoristisk rejse ind i en kvinde, som desperat forsøger at finde sig selv, men konstant er fanget i egne selvbilleder. Et sted midt mellem kultur og natur går hun hvileløst rundt i søgen efter sig selv.

Forestillingen giver talerør til kvindelige danske kunstnere, der forsøger at komme ind bag deres egne selvbilleder, bag klichéerne. Hvordan ser vi kvinder os selv? Er vi glade for de billeder, vi ser, eller føler vi os fanget? Og hvem er det, der fastholder disse billeder?

“The Female Gaze” er en sammensmeltning mellem fotografi, dramatik, installation, dans og lyd, som belyser kvinden, set af kvinder.

MEDVIRKENDE
Dans og Koreografi: Stephanie Thomasen
Skuespil: Line Bie Rosenstjerne
Lyd: Lise Dres og Søs Gunver Ryberg
Foto: Karoline Lieberkind
Tekst: Line Mørkeby, Mette Heeno og Anna Bro
Installation: Nadia Nabil

Læs mere her.

VELKOMST OG ARTIST TALK
Før hver forestilling byder POW og Glyptoteket på en introduktion til forestillingen. Forestillingen efterfølges af en artist talk.

SÆREVENT LØRDAG
Efter forestillingen lørdag den 31. oktober kan du møde forfatter Caroline Albertine Minor i samtale med skuespiller Line Bie Rosenstjerne om, hvordan de har arbejdet med “det kvindelige blik” i deres værker.

Det er også muligt at deltage i læsegruppe op til visningen, hvor I læser Minors bog HUMMERENS SKJOLD og forestillingens manuskript. Se mere her.

Spilletider
Torsdag den 29. oktober kl. 19
Fredag den 30. oktober kl. 15
Lørdag den 31. oktober kl. 15
Søndag den 1. november kl. 15

Forestillingen og artist talk varer 1 time og 45 minutter uden pause.

PRIS OG BILLETTER
105 – 145 kr.
Billetter købes her.

Er du årskortholder, under 27 år eller studerende, kan du købe billettypen ’Børn og unge under 25 år’. Årskort eller studiekort vises sammen med billetten i døren.

Billetten giver adgang til at opleve Glyptotekets udstillinger hele dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Om POW Festival
POW Festival sætter kvinders fortællinger i centrum gennem værker skabt af kvindelige kunstnere indenfor film, musik, scenekunst og litteratur. Læs mere her.

Teaterprogrammet på POW Festival er skabt i samarbejde med teaterfestivalen CPH STAGE.

The Female Gaze er støttet af
Bikubenfonden
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
Koda Dramatik
Nørrebro Lokaludvalg
København Scenekunstudvalg

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.