Glyptotekets sommerkoncerter 2024

Beethoven i godt humør: Andreas Brantelid og Christian Hartland

/ 22. september 2024
kl. 12 - 13

Glyptotekets sommerkoncerter præsenterer endnu engang verdensklassemusikere blandt romerske guder og helte i museets stemningsfulde Festsal.

Glyptotekets sommerkoncerter 2024

Billetter købes via Billetto her.

Kom og oplev de to skandinaviske musikere af imponerende internationalt format, cellist Andreas Brandelid og pianist Christian Ihle Hadland, når de fortolker cellosonater af Beethoven. Den unge komponist dedikerede sin første cellosonate til den preussiske Kong Friedrich Wilhelm II, som selv spillede cello. Sonatens førstesats begynder med en langsom adagio, hvorefter musikken kastes ud i en frisk og fingerlet allegro og ender i en legesyg, valsende rondo.

I sin tredje cellosonate gav Beethoven celloen mere plads, så instrumenterne stod endnu mere lige, og celloen er også den, der synger sonaten i gang, før klaveret væver sig ind i det tematiske materiale. Sonaten er generelt udadvendt med krydrede passager af næsten eksotisk karakter.

Musikere
Andreas Brantelid, cello
Christian Ihle Hartland, klaver

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Cellosonate nr. 1 i F-dur, op.5, nr. 1 (1796)
Adagio sostenuto – Allegro
Rondo. Allegro vivace

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Cellosonate nr. 3 i A-dur, op. 69 (1808)
Allegro ma non tanto
Scherzo. Allegro molto
Adagio cantabile – Allegro vivace

Foto: Ida Wang

Pris og billetter
Billetten inkluderer entré til Glyptoteket hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. koncerten. I Picnic kan du spise dejlig frokost eller nyde et glas. Info om menu og bordreservation her.

Årskortholder: 160 kr.
Voksen: 200 kr.
Under 27 år/studerende: 160 kr.
Under 18 år: 130 kr.

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre. Billetter kan ikke ombyttes til en anden dato/koncert.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og rabat på arrangementer, i museumsbutik og -café.

For info om tilgængelighed med kørestol, ledsagerordning osv. læs mere her.

Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her.

Om Glyptotekets sommerkoncerter
Glyptotekets sommerkoncerter kan opleves hver søndag i august og september kl. 12-13. Bag det stjernespækkede program står 1.koncertmester fra Danmarks Underholdningsorkester og kammermusiker, Julie Eskær og solocellist i Det Kgl. Kapel, Ingemar Brantelid, og festivalen afholdes i år for 45. gang.

Se det komplette program for Sommerkoncerterne.

Tak
Solistforeningen af 1921, Dansk Solistforbund, Augustinus Fonden, Wilhelm Hansen og Knud Højgaards Fond. Programnoter af Marie-Louise Zervides.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.