Sif Itona Westerberg er en af den danske kunstscenes fremadstormende profiler. Hun er kendt for at arbejde med antikkens motivverden, men frem for glat marmor skaber hun et kontrastfuld udtryk med relieffer hugget i gasbeton.
Kom og hør billedhugger Sif Itona Westerberg fortælle om sin praksis og sit forhold til antikkens kunst og mytologi, når Glyptoteket og Art Week inviterer til kunstnerinterview i Glyptotekets Festsal.
Vært på aftenen er journalist Maja Nyvang Christensen, journalist og vært på Kulturen, P1.
Art Bar på tagterrassen
Fra kl. 17-21 er der Art Bar på museets tagterrasse, hvor man kan købe lækre snacks og drinks nyde udsigten over Københavns tage.
Mit Glyptotek er en portrætserie hvor kulturpersonligheder fortæller om deres kunstneriske praksis og deres forhold til Glyptotekets samlinger, historie og bygninger.
Om Sif Itona Westerberg
Sif Itona Westerberg er uddannet billedhugger fra Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hendes værker tager afsæt i oldgræske myter og tematiserer det moderne menneskes påvirkning af naturen og den lurende klimakatastrofe. Sif er bl.a. kendt fra DR-serien ‘Kunstnerkolonien’ og indtog i 2021 ARos med udstillingen ‘Immemorial’.
Pris og billetter
Interviewet kl. 17-18 kræver særskilt billet, som købes på Billetto her.
Art Bar på museets tagterrasse kl. 17-21 kræver kun almindelig entré.
OBS: der er begrænset plads på tagterrassen.
Årskortholder: 30 kr.
Voksen: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Under 18 år: 30 kr.
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet.
I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at reservere bord her.
Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her.
Foto: Lizette Mikkelsen
Udstillinger
Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.