Særarrangement for årskortholdere: Auguste Rodin – Forskydninger

/ 14. august 2021
kl. 14 - 15

På falderebet får Glyptotekets årskortholdere nu mulighed for at komme helt tæt på særudstillingen Auguste Rodin – Forskydninger inden den lukker. Her fortæller kurator og inspektør for den moderne samling, Christine Horwitz Tommerup om de kuratoriske valg i udstillingen og det helt særlige samarbejde med scenograferne Mia Stensgaard og Anja Vang.

Hvordan fornyer man blikket på en kanoniseret kunstner som Rodin, hvis ikoniske værker har været udstillet så mange gange før? Hvorfor er det interessant, at han opbyggede en enorm samling med mere end 6.500 antikke genstande? Og hvordan kan vi bruge begrebet forskydninger til at forstå Rodins arbejdsproces?

Grib sidste chance for at se udstillingen og få et eksklusivt indblik i, hvordan udstillingen er blevet til og hvad der skal ske med Glyptotekets Rodin samling efter udstillingen.

Vi anbefaler, at du oplever udstillingen, inden du hører oplægget.
Efter oplægget kan du besøge museumscaféen, Picnic. Her serverer Picnic gratis kaffe eller te, når du køber en kage.

I museumsbutikken kan du købe kataloget til udstillingen og det unikke tørklæde designet af Mia Stensgaard og Anja Vang, der tager udgangspunkt i udstillingsdesignet.

Arrangementet er et eksklusivt og gratis tilbud til årskortholdere.
Der skal på forhånd reserveres gratis billet til arrangementet via Billetto her.

Vi henstiller til, at du kun reserverer billet, hvis du er sikker på at kunne deltage. Pladserne er begrænsede, og vi vil gerne fylde hver en stol. Bliver du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud på asor@glyptoteket.dk.

Køb dit årskort her for at deltage i dette arrangement. Få derudover adgang til andre særarrangementer for årskortholdere, rabat på øvrige arrangementer, rabat i museumsbutikken og i caféen samt fri adgang til Glyptoteket året rundt.

Billetter reserveres via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Bliver du forhindret, bedes du melde afbud til info@glyptoteket.dk

Retningslinjer ifm. covid-19

Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer i forbindelse med covid-19. Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.