Riv Rodin. En kreativ omvisning for børn og deres voksne

/ 15. august 2021
kl. 10.30 - 11.30

Denne omvisning for børn og deres voksne finder sted i udstillingen “Auguste Rodin – Forskydninger”. Her skal vi udforske skulpturerne gennem kreative øvelser. Vi skal rive i papir og høre musik for at komme dybere ind i skulpturernes former. Rodin var helt vild med former og legede med dem, brækkede dele af skulpturerne, satte dem sammen på nye måder. Han stirrede på dem i timevis, dækkede dem til med stof, kopierede dem, forstørrede dem og gav dem nye navne. Alt det kan vi nok ikke nå, men forhåbentlig kan vi lære at se på skulpturer lidt ligesom Rodin gjorde.

For børn i alderen 6-10 år. Børn udenfor målgruppen er velkomne til at deltage, efter hvad deres forældre vurderer.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

Retningslinjer ifm. Covid-19

  • Gæster på 15 år og derover* skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. I nogle tilfælde skal du vise identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om coronapas og undtagelser.
  • Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Køb billet her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.