Carls store kærlighed

/ 27. juni 2021
kl. 12 - 13

Fortællingen om Glyptoteket er uløseligt forbundet med brygger Carl Jacobsens store kærlighed til skulpturen. Musikken, en næsten nøgen og violinspillende marmorkvinde, var hans første kærlighed. Eventyret og forelskelserne tog fart i takt med Carls samlergerning. I 1888 skænkede han sin enorme samling af skulpturer og kunst til den danske stat og lagde kimen til Glyptoteket, som i dag rummer en samling i verdensklasse af skulpturer fra antikken, den ægyptiske oldtid samt fransk og dansk skulptur fra det 19. og 20. århundrede. Kom med på en omvisning, hvor du kan opleve et udvalg af bryggerens elskede skulpturer.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

Retningslinjer ifm. Covid-19

  • Gæster på 15 år og derover* skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. I nogle tilfælde skal du vise identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om coronapas og undtagelser.
  • Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Køb billet her

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.