Særarrangement for årskortholdere: Efter naturen – samtale og bogsignering

Josefine Klougart: Mit Glyptotek

/ 18. april 2024
kl. 17 - 18

Kom og hør Josefine Klougart fortælle om sin inspiration, sit forfatterskab og arbejdet med at skabe udstillingen ’Efter naturen’ på Glyptoteket og skrive essayet af samme navn.

Josefine årskort

’Efter naturen’ er rost til skyerne af en bred dansk og international anmelderskare. I udstillingen går teksterne fra essayet i dialog med Glyptotekets landskabsmalerier i et sanseligt udstillingsdesign skabt af scenograferne Vang Stensgaard.

Køb billet her.

Vært på aftenen er Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet, litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og forfatter til bl.a. bøger om billedkunstnerne Anna Ancher og Caspar David Friedrich.

Mit Glyptotek er en portrætserie hvor kulturpersonligheder fortæller om deres kunstneriske praksis og deres forhold til Glyptotekets samlinger, historie og bygninger.

Om Josefine Klougart
Josefine Klougart, f. 1985, er forfatter og bor i København. Hun har studeret kunst- og litteraturhistorie ved Århus Universitet og er siden uddannet fra Forfatterskolen. Klougart er oversat til 14 sprog, og hun har som underviser i litteratur været ansat som gæsteprofessor ved Bern Universitet i Schweiz. Siden debuten i 2010 har Josefine Klougart udgivet seks romaner og et større antal essays. Hendes tekster kredser om temaer som familien, naturen og døden.

Om udstillingen
I ’Efter naturen’ dykker Josefine Klougart ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme. Naturen, som vi kendte den, eksisterer ikke længere. Gennem kunsten udforsker hun dens skønhed og forsvinden i vores moderne virkelighed.

Udstilling og tekst er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. Kunstværkerne maler et billede af den periode, hvor industrialiseringens påvirkning af klimaet blev afgørende. Udstillingen tæller mesterværker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundbye.

Læs mere om udstillingen her.

Pris og billetter
Voksen: 145 kr.
Under 27/studerende: 115 kr.
Årskortholder: 30 kr.
Under 18 år: 30 kr.

Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet. I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at bestille bord her.

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her.

Tak
Udstilling og essay er generøst støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Dansk Tennisfond, Arne V. Schleschs Fond, Landsdommer V. Gieses Legat og Nikolai og Felix Fonden.

Fotograf: Sofie Amalie Klougart

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.