Visuelle og kreative udtryk har til alle tider været anvendt til at demonstrere og udøve magt. Tænk bare på den russiske revolutions ikoniske røde plakater og designstilen fra Hitlers Tredje Rige.
Vær med, når ægyptolog Tine Bagh og klassisk arkæolog Rune Frederiksen mødes i en samtale om, hvordan magthavere – særligt diktatorer – fra oldtiden til i dag har brugt kunsten til at erobre og udøve magt.
Vi skal på en rejse til oldtidens Amarna, hvor farao Akhenaten opførte en residens i helt ny byggestil og indførte en ny retning for billedkunsten og musikken for at underbygge et samfundsomvæltende religionsskifte.
Dernæst tager vi til antikkens Rom, hvor skiftende kejserdynastier brugte nye kunstneriske retninger til at underbygge deres magtposition i samfundets top.
Vi trækker linjer op til vor tid, hvor Rusland netop nu ødelægger enestående ukrainsk kulturarv, den ægyptiske stat anlægger et ”nyt Cairo” og Saudi-Arabiens kronprins markerer sig ved at bygge en fremtidsby i ørkenen med et kunstmuseum, som bl.a. skal rumme det dyreste kunstværk i verdenshistorien.
På aftenen kan du også opleve forfatter Harald Voetmann læse ”den store solhymne” fra Amarna-tiden, som han har gendigtet til Amarna – Solgudens by, og som i stringente vers understreger solens altoverskyggende betydning.
Om Rune Frederiksen
Rune Frederiksen er klassisk arkæolog og forsknings- og samlingschef på Glyptoteket.
Om Tine Bagh
Tine Bagh er ægyptolog og museumsinspektør på Glyptoteket og står bag særudstillingen Amarna – Solgudens by, som kan opleves på museet fra 26. januar-18. juni 2023.
Om Harald Voetmann
Harald Voetmann er forfatter med en særlig interesse for antikkens tankegods i kollision med nutidens rationalitet. Harald Voetmann har bidraget til udstillingen og kataloget for Amarna – Solgudens by med en gendigtning af ”Den store solhymne”.
Pris og billetter
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen, så du kan opleve museets samlinger ifm. arrangementet.
I Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at reservere bord her.
Årskortholder: 30 kr.
Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Under 18 år: 30 kr.
Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her.
Udstillinger
Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.