Kom med, når Glyptoteket igen i år slår dørene op til en Kulturnat fyldt med spændende aktiviteter. På Glyptoteket finder du naturen i kunstværkerne, i arkitekturen og helt konkret i den stemningsfulde Vinterhave. Til Kulturnatten kan du i år også opleve naturen i den nyåbnede særudstilling Efter naturen – Forfatter Josefine Klougart genlæser Glyptotekets malerier. Børn og andre nysgerrige, inviteres til at gå på opdagelse i og tegne efter naturdetaljer, og i Festsalen kan du lade dig overstrømme af det naturinspirerede korværk Bindweed, som Josefine Klougart har komponeret i samarbejde med komponist Christoffer Møller.
I løbet af aftenen byder Glyptotekets værter på introduktioner til museets tre særudstillinger: Efter naturen, Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur og ABBAS AKHAVAN – curtain call
I den frodige Vinterhave kan hele familien nyde lækre forfriskninger i caféen med udsigt til palmer, blomster og guldfisk
OM UDSTILLINGEN
Udstillingen Efter naturen er skabt af den anmelderroste forfatter Josefine Klougart og tager afsæt i essayet Efter Naturen. Udstillingen består af seks rum – eller seks kapitler, der hver især åbner glyptotekets værker og Klougarts poetiske tekster for en undersøgelse af menneskets forhold til naturen set gennem kunsten.
Udstillingen viser værker af kunsthistoriens sværvægtere, blandt andet: Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau, Christen Købke, C. W. Eckersberg og J. Th. Lundbye. Læs mere om udstillingen.
PROGRAM
INTRODUKTIONER TIL MUSEETS SÆRUDSTILLINGER
Kl. 18.00-22.30
Hele aftenen kan du opleve Glyptotekets omvisere give introduktioner til museets særudstillinger Efter naturen og Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur. Der vil være introduktioner hvert kvarter. Introduktionerne er på dansk.
Mødested: Den skakternede gang i Henning Larsen bygningen
Kl. 18.00-22.30
Oplev samtidskunstudstillingen ABBAS AKHAVAN – curtain call, som er skabt i samarbejde med Copenhagen Contemporary, og få en uddybende snak om de komplekse tematikker med udstillingsværterne.
KORVÆRK I FESTSALEN
Kl. 20.00-23.30
Aftenen igennem kan du lade dig overstrømme af det meditative korværk Bindweed, som er skabt af forfatter Josefine Klougart og komponist Christoffer Møller og indsunget af DR Vokalensemblet. Bindweed er inspireret af den smukke men lumske plante snerlen. Oplev værket i Festsalen, hvor lyset er dæmpet og du vil blive bedt om at være helt stille.
BØRNEAKTIVITET – TEGN EFTER NATUREN
Kl. 18.00-20.00
Glyptotekets børneværter hjælper alle børn og deres voksne med at finde og tegne dyr, planter og andre naturdetaljer på museet. Når du er færdig, kan du aflevere din tegning og få en lille præmie.
Mødested: Loggiaen (følg skiltene fra forhallen)
AFTENSMAD, DRINKS OG SNACKS I PICNIC
Kl. 18.00-23.30
I Glyptotekets museumscafé, Picnic, kan du spise lækker aftensmad ved langborde indtil kl. 20.30. Derefter bydes der på skønne snacks og drinks.
BILLET
Adgang til Glyptoteket på aftenen kræver Kulturpas. Købes online eller i 7-Elevenbutikker.
Udstillinger
Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.