Halloween på Glyptoteket. Mumiernes verden

/ 31. oktober 2021
kl. 13.30 - 14.30

I anledningen af halloween kan børn og deres voksne få sig et gys på Glyptoteket. Vi rejser nemlig til det gamle Ægypten – nærmere bestemt til dødsriget.

De gamle ægyptere troede, at de døde blev levende igen. Derfor blev de døde lavet til mumier, så livet havde en krop at bo i. De døde fik også mad og luksuriøse gaver med i graven – brød, øl og måske et par smarte sandaler – så de kunne fornøje sig i efterlivet.

Lyt med, når vi fortæller utrolige historier om balsamering, mumificering og livet i dødsriget. Dernæst kan I tegne en gave til Glyptotekets mumier. Sidst kan du gå helt alene ned til mumierne i den mørke kælder og bringe dem din offergave… hvis du tør!

Mumierne glæder sig til at se jer.

For hvem
For børn i alderen 5 til 10 år og deres voksne. Børn udenfor målgruppen må selvfølgelig godt være med alt efter, hvad deres voksne vurderer.

Varighed: ca. 45 minutter
Mødested: Carls bar

Tidspunkt
kl. 10.30 og 13.30

Pris
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. I Picnic serverer de en børnemenu og andre lækre sager. Husk at reservere bord her.

Voksne: 115 kr.
Under 27 år: 85 kr.
Studerende med gyldigt studiekort: 85 kr.
Årskortholder: 30 kr.
Under 18 år: gratis

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.