Gauguin – mesteren, monsteret og myten

/ 27. august 2022
kl. 14 - 15

Få nye perspektiver på kunstneren Paul Gauguin (1848-1903), når Danmarks førende Gauguin-ekspert Flemming Friborg i samtale med journalist Mikkel Frey Damgaard udfolder en af den tidlige modernismes mest betydningsfulde og kontroversielle figurer – denne dag med særligt fokus på Gauguins danske forbindelse.

Friborg præsenterer i sin nyligt udgivne biografi Gauguin – mesteren, monsteret og myten en række pointer, som enten er nye i beskrivelsen af Gauguins sammensatte karakter som kunstner og menneske, eller som rykker ved de traditionelle forestillinger om hans liv og værk.

Arrangementet knytter sig til en mindre temaudstilling på Glyptoteket, Den lille salon – Paul Gauguin og den danske forbindelse, der fokuserer på perioden omkring årsskiftet 1884/1885, hvor Gauguin boede i København. Temaudstillingen præsenterer 13 værker af Gauguin og fortæller samtidig historien om Gauguins danske hustru Mette Gauguin (f. Gad).

Temaudstillingens omdrejningspunkt er værket Sne i København (La neige à Copenhague, 1884), som Glyptoteket for nyligt erhvervede med støtte fra Augustinus Fonden, Ny Carlsbergfondet og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Flemming Friborg bidrog som konsulent ved erhvervelsen.

FLEMMING FRIBORG (f. 1965) er kunsthistoriker og forskningslektor ved CBS (Management, Politics and Philosophy). Fra 2002 til 2017 var han direktør for Ny Carlsberg Glyptotek. Han er tildelt flere danske og internationale hædersbevisninger, herunder det franske kulturministeriums Arts et lettres-orden og Kunstakademiets N.L. Høyen Medaljen.

Pris
Billetten inkluderer entrébillet til museet hele dagen. Oplev temaudstillingen og museets samlinger ifm. arrangementet. I Picnic kan du spise dejlig frokost eller nyde et glas. Husk at reservere bord her.

Voksne: 145 kr.
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 kr.
Årskortholder/under 18 år: 30 kr.

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.