Det flygtige øjeblik. Fransk kunst 1870-1925

/ 05. februar 2023
kl. 14 - 15

Tag med på en omvisning i Glyptotekets fine samling af fransk kunst fra 1870-1925. Hør om impressionisterne, der i 1870’erne udviklede et helt nyt malerisk syn, med lyset og farven som bærende elementer. Og bliv klogere på, hvordan de indfangede øjeblikkets flygtige lys, farve og bevægelse, når de gengav alt fra det pulserende storbyliv til rolige landskaber. På omvisningen kommer vi også omkring nogle af de kunstnere, som brød med den impressionistiske stilretning for i stedet at søge nye veje. Du vil blive præsenteret for mesterværker af blandt andre Claude Monet, Berthe Morisot, Edgar Degas og Vincent van Gogh.

Omvisning: Det flygtige øjeblik. Fransk kunst 1870-1925

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen.

Der udleveres ikke billetter til grupper på mere end fem. Større grupper henvises til at booke en privat omvisning. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.