Efterårsferie på Glyptoteket. På lydrejse med Perseus og Medusa

/ 19. oktober 2021
kl. 11 - 12

Tag på en lydrejse tilbage til antikken; nærmere bestemt til øen Serifos. Herfra flyver du iført bevingede sandaler til verdens ende sammen med den græske sagnhelt Perseus. Der bor uhyret Medusa, hvis hår er levende slanger! Med hjælp fra guderne skal du hugge hovedet af Medusa – men det er en krævende opgave, som kræver stort mod, et magisk sværd og en usynlighedshjelm.

Har du modet, så tag med! Rejsen foregår gennem Glyptotekets skulptursale som en historie fortalt af en af Glyptotekets omvisere og med lydeffekter afspillet i høretelefoner.

Lyd og musik er komponeret af Halfdan E.

For hvem
For børn i alderen 5 til 10 år og deres voksne. Børn udenfor målgruppen må selvfølgelig godt være med alt efter, hvad deres voksne vurderer.

Hvor og hvornår
Tirsdag til søndag i efterårsferien, 19.-24. oktober kl. 11.
Tirsdag er der en ekstra fortælling kl. 13.
Fortællingen varer ca. 20 min.
Mødested: Carls Bar

Pris
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. I Picnic serveres der en børnemenu og andre lækre sager. Husk at reservere bord her.

Voksne: 115 kr.
Under 27 år: 85 kr.
Studerende med gyldigt studiekort: 85 kr.
Årskortholder: 30 kr.
Under 18 år: gratis

Billetter købes via Billetto her.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.