Demokratiets vugge

/ 08. november 2020
kl. 12 - 13

I anledning af det amerikanske præsidentvalg inviterer Glyptoteket dig med tilbage til demokratiets spæde start. Ofte omtales Grækenland som demokratiets vugge, og selve ordet ”demokrati” stammer fra det græske Δημοκρατία. Men hvordan fungerede demokratiet i antikkens Grækenland, og er det overhovedet sammenligneligt med vores moderne demokrati? Hvordan styrede senatet i den romerske republik det mægtige rige, og hvordan faldt det for kejserdømmet? Kom med på en tur gennem antikkens valgkampe og hør, hvordan de udviklede sig fra direkte demokrati til et enevældigt kejserdømme.

På grund af Corona/COVID19 tilbyder vi i øjeblikket kun omvisninger for grupper op til 10 personer.

Billetterne kan ikke forudbestilles, men afhentes i billetsalget på dagen. Der udleveres maks. to billetter pr. person. Omvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt.

For at kunne sikre god afstand, bliver deltagerne udstyret med hovedtelefoner. Hovedtelefonerne afsprittes før og efter hver omvisning.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.