Copenhagen Light Festival – Solen indtager Glyptoteket

/ 16. februar 2023
kl. 17 - 21

Oplev Glyptoteket i nyt lys, når vi i anledning af nyåbnede særudstilling Amarna – Solgudens by bader museets kuppel i solgult lys. Solen kaster sine stråler over museets vinterhave fem torsdage i januar-februar i anledning af Copenhagen Light Festival 2023.

Om byen Amarna
I oldtidens Ægypten spiller magi og dyreguder en afgørende rolle i samfundet. Men da Farao Akhenaten overtager magten, gør han op med de gamle guder og dikterer en helt ny religion, hvor solguden Aten er den eneste tilladte gud. Aten vises som en solskive med lange stråler.

Den nye gudedyrkelse fører en større samfundsomvæltning med sig, og regentparret vælger at flytte og anlægge en storslået ny by, Amarna.

Amarna blev grundlagt med templer til den nye gud, paladser til kongefamilien, boligområder, værksteder og gravpladser. Perioden blev præget af en særegen visuel stil med solen som omdrejningspunkt. Efter Akhenatens død blev Amarna – knap 17 år gammel – ødelagt og forladt, og Ægypten vendte ryggen til de religiøse reformer.

lysfestival 2023

Om lysinstallationen
Lysinstallationen er udviklet særligt til Glyptoteket af den internationalt anerkendte lysdesigner og lysmester i Tivoli, Jesper Kongshaug og udført af Senja Ruohonen. Den præsenteres i samarbejde med Copenhagen Light Festival.

Tak for generøs hjælp til at realisere projektet til Copenhagen Light Festival samt Tivoli for udlån af lamper.

Den 26/1 bliver solen tændt kl. 18 i forbindelse med udstillingsåbningen af Amarna – Solgudens by.

Pris og billetter
Du kan opleve lysinstallation med årskort eller almindelig entrebillet til museet.
Årskortholder: gratis
Voksen: 125 kr.
Under 27/studerende: 95 kr.

Køb billet på forhånd og undgå kø her.

Billet giver fri adgang til hele Glyptoteket hele dagen og til særudstillingen Amarna – Solgudens by.

Køb dit årskort her og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og særpris på udvalgte arrangementer.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.