Cæsar – manden og myten

/ 04. september 2021
kl. 14 - 15

Hør førende forskning frisk fra muldjorden om den sagnomspundne Gajus Julius Cæsar.

Det sker i en samtale med professor i klassisk arkæologi og centerleder, Rubina Raja, som er en del af de igangværende dansk-italienske udgravninger på Cæsars Forum i Rom. Derudover Postdoc i klassisk filologi, Trine Arlund Hass, der forsker i Cæsars kulturelle efterliv. Hendes forskning peger på, at Cæsar har spillet en central rolle, når man gennem tiderne har integreret dansk og romersk kultur. Samtalen modereres af videnskabsjournalist Lone Frank.

Kom og bliv klogere på Cæsar, der ikke blot skabte fundamentet for det kejserlige Romerrige. Han spillede også en central rolle i udbredelsen af den romerske kultur – en kulturarv, som er grobund for den vestlige verden, vi kender i dag.

TRINE ARLUND HASS og RUBINA RAJA er redaktører på antologien ’Caesar’s Past and Posterity’s Caesar’, som er første bind i serien ’Rome Studies’, der beskæftiger sig specifikt med Rom og den romerske verden. Derudover har Arlund Hass sammen med Sine Grove Saxkjær redigeret antologien ’Cæsar – manden og myten’.

Læs mere om ’Caesar’s Past and Posterity’s Caesar’ her. Og læs mere om ’Cæsar – manden og myten’ her.

Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på ANTIKKEN.

Pris
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Benyt chancen til at opleve Glyptoteket inden eller efter samtalen. Du kan også nyde en frokost i Picnic. Husk at bestille bord her.

Voksne: 145 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 DKK
Årskortholder/under 18 år: 30 DKK

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Retningslinjer ifm. Covid-19

  • Gæster på 15 år og derover* skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. I nogle tilfælde skal du vise identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om coronapas og undtagelser.
  • Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.