Særarrangement for årskortholdere om dæmonguden Bes

/ 22. maj 2021
kl. 14 - 15

Som noget nyt inviterer Glyptoteket sine årskortholdere til et særligt arrangement om den nye særudstilling ’Bes. Dæmongud – Ægyptens beskytter’.

Her fortæller ægyptolog og kurator Tine Bagh om baggrunden for at lave en udstilling om Bes, om de skjulte historier bag skabelsen af udstillingen og om, hvordan Bes rejste via Amsterdam og Hannover, før han ankom til København. Du er også velkommen til at stille spørgsmål.

I særudstillingen kan du møde den lille guddom Bes. En finurlig hverdagsgud, der fungerede som beskytter mod alverdens dårligdomme i oldtidens Ægypten. Træd ind i Bes’ magiske og hverdagslige univers, hvor den lavstammede troldelignende guddom var at finde overalt i hjemmene, bl.a. på møbler, krukker og lamper.

Vi anbefaler, at du oplever udstillingen, inden du hører oplægget.

PROGRAM
14.00: Ægyptolog og kurator Tine Bagh, oplæg og Q&A i Festsalen

Efter oplægget kan du besøge museumscaféen, Picnic. Her serverer Picnic gratis kaffe eller te, når du køber en kage.

Læs mere om udstillingen her.

Arrangementet er et eksklusivt og gratis tilbud til årskortholdere.
Der skal på forhånd reserveres gratis billet til arrangementet via Billetto her.

Vi henstiller til, at du kun reserverer billet, hvis du er sikker på at kunne deltage. Pladserne er begrænsede, og vi vil gerne fylde hver en stol. Bliver du forhindret i at deltage, bedes du melde afbud på asor@glyptoteket.dk.

Køb dit årskort her for at deltage i dette arrangement. Få derudover adgang til andre særarrangementer for årskortholdere, rabat på øvrige arrangementer, rabat i museumsbutikken og i caféen samt fri adgang til Glyptoteket året rundt.

Billetter reserveres via Billetto.
Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Bliver du forhindret, bedes du melde afbud til asor@glyptoteket.dk

Retningslinjer ifm. covid-19

  • Gæster på 15 år og derover skal kunne fremvise et gyldigt coronapas samt identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om krav til dokumentation her.
  • På museet skal du bære mundbind eller visir, som du må tage af, når du sidder ned.
  • Glyptoteket overholder regeringens til den tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.