Antikken i samtidslitteraturen

/ 18. september 2021
kl. 14 - 15

Oplev digter Mette Moestrup og forfatter Lea Marie Løppenthin i samtale om, hvordan de hver især arbejder med antikke myter i deres forfatterskaber.

Hvori består deres fascination af antikken? Hvad sker der, når antikken vrides, strækkes og fornys i sprog, fortælling og form? Og kræves der særlige forudsætninger hos læseren? Det og meget mere kan du høre om i en samtale modereret af Elisabeth Friis, lektor i litteratur ved Lunds Universitet.

I Mette Moestrups digtsamling ’Til den smukkeste’ (2019) tilegner hun de ni muser hver 13 digte. Til august udgiver hun ’Sapfos fragmenter’, som er en gendigtning af Sapfos glødende kærlighedsdigte skabt i samarbejde med klassisk filolog Mette Christiansen.

Lea Marie Løppenthin har ligeledes beskæftiget sig med antikkens mytestof i flere omgange; senest i romanen ’Sæson’ (2019), hvor hovedkaraktererne Frank og græshoppen Per har mere end en hel del til fælles med årstidsgudinden Demeter og hendes datter Persefone. Tidligere har Løppenthin skrevet radiodramaet ’Persefone stikker af’ (2018) samt romanen ’Panser’ (2016), der i sin form illuderer en græsk tragedie.

Arrangementet er en del af historie- og kulturfestivalen Golden Days, som i år fokuserer på ANTIKKEN.

Pris
Billetten inkluderer entré til museet hele dagen. Benyt chancen til at opleve Glyptoteket inden eller efter samtalen. Du kan også spise en dejlig frokost i Picnic. Husk at bestille bord her.

Voksne: 145 DKK
Under 27/studerende med gyldigt studiekort: 115 DKK
Årskortholder/under 18 år: 30 DKK

Billetter købes via Billetto her.

Billet giver adgang til hele Glyptoteket på dagen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Køb dit årskort her, og få fri entré til Glyptotekets udstillinger og udvalgte arrangementer.

Retningslinjer ifm. Covid-19

  • Gæster på 15 år og derover* skal kunne fremvise et gyldigt coronapas. I nogle tilfælde skal du vise identifikation i form af pas, kørekort, sundhedskort eller andet offentligt udstedt ID. Læs mere om coronapas og undtagelser.
  • Glyptoteket overholder regeringens til enhver tid gældende retningslinjer for sikkerhedsafstand og forsamlingsloft til siddende kulturarrangementer.

Du kan læse mere om Glyptotekets håndtering af covid-19 her.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.