Folkehuset Absalon har taget bankokufferten under armen og besøger Glyptoteket.
Vi har i denne anledning valgt at dykke ned i statuernes forunderlige verden, når vi spiller statuebanko. Vi har skiftet tallene ud på bankopladerne med billeder af kendte statuer, fx Michelangelos statue af David, Thorvaldsens statue af Jason med det gyldne skind, Den lille havfrue, Grubleren, Diskoskasteren og så selvfølgelig mange fra Glyptotekets samling. Vi viser statuerne på skærm, og så er det din opgave at genkende statuen på din bankoplade. Så spiller vi selvfølgelig en række, to rækker og pladen fuld. Undervejs skal vi forhåbentlig også blive klogere på nogle af historierne bag mange af de kendte og også ukendte statuer.
Glæd dig til en aften med flotte kroppe i marmor. Vi garanterer til gengæld masser af farverige præmier, og hvem ved – måske er du den heldige vinder af en statue.
De bedste hilsner
Absalon & Glyptoteket
OBS: Statuebanko foregår på dansk.
Med i billetten får du:
- Entré til alle museets udstillinger hele dagen
- Statuebanko faciliteret af Absalon
Det er selvfølgelig muligt at tilkøbe drikkevarer på aftenen med et udvalg af vin, øl og limonader.
På aftenen kan du opleve særudstillingerne ABBAS AKHAVAN – curtain call og Bag facaden – Opdag Glyptotekets arkitektur.
Hvornår
D. 5. oktober, 2023
Festsalen er åben fra kl. 18.30. Statuebanko begynder kl. 19-20.30
Hvor
Statuebanko finder sted i Glyptotekets Festsal, hvor der i dagens anledning også vil være barsalg. Der er unummerende pladser.
Priser
Årskortholdere: 50 kr.
Alm. voksen billet: 175 kr.
Under 27/studerende: 145 kr.
Under 18: 50 kr.
Køb årskort og opnå rabat på mange andre arrangementer samt i Glyptotekets butik og café. Læs mere og køb årskort her.
Billetter købes via Billetto her.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.
Billetter kan ikke byttes til en anden dato.
Tilmeld dig Glyptotekets nyhedsbrev her.
I museets café Picnic kan du spise dejlig aftensmad eller nyde et glas. Husk at reservere bord her.
Udstillinger
Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.
Årskort
Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.
Museumscaféen Picnic
Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.