Mød eksperten – Hvad skal børn på Glyptoteket?

/ 02. februar 2023
kl. 17 - 18

Må man lege på Glyptoteket? Ja! Børn er velkomne på museet og kan gå på opdagelse i kunsten gennem lyttestationer, findelege, familieomvisninger eller bare en god gåtur mellem skulpturerne.

Kom med, når Glyptoteket inviterer årskortholdere til et eksklusivt arrangement om Glyptoteket i børnehøjde. Mød Stefan Bang, som er cand.mag. i Klassisk græsk og formidlingsansvarlig for børn og unge på Glyptoteket. Han er desuden tidligere vært på DR’s børnekanal Ramasjang. Han har de seneste år arbejdet med formidlingsarrangementer og værksted til børn.

Denne aften viser Stefan Bang rundt på Glyptoteket, som han ville gøre det for børn, og lægger op til en dialog om, hvilken rolle børn skal spille på museet – og hvilken rolle museet skal spille for børnene.

Mød eksperten – Hvad skal børn på Glyptoteket?

Læs og se mere om børn på Glyptoteket.
Læs om Glyptotekets tilbud til børnehaver her og her. 

Arrangementet er for voksne.

Om arrangementsrækken
På udvalgte torsdage inviterer vi Glyptotekets årskortholdere med på en særlig omvisning med en af museets mange eksperter. Glæd dig til at mærke passionen og blive draget af eksperternes dybe viden.

På aftenen kan du også nyde et godt glas og lækker aftensmad i museumscaféen, Picnic. Husk at bestille bord her.

Billetter
Arrangementet er et eksklusivt tilbud til årskortholdere.
Pris: 30 kr.

Der skal på forhånd købes billet til arrangementet via Billetto.
Bemærk, at der er et begrænset antal pladser til omvisningen.
Billetter refunderes ikke, men må gerne gives videre.

Årskort
Køb dit årskort her for at deltage i arrangementet.

Få derudover adgang til andre særarrangementer for årskortholdere, rabat på øvrige arrangementer, rabat i museumsbutikken og i caféen samt fri adgang til Glyptoteket året rundt.

Udstillinger

Udstillingerne indeholder både kunstværker og arkæologiske genstande og tilbyder nye vinkler på liv, kultur og civilisation gennem 6.000 år.

Årskort

Et helt års adgang til de fantastiske samlinger, de mange særudstillinger, arrangementer og den smukke Vinterhave.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.