Minder fra Glyptoteket

Hver dag er en magisk dag på Glyptoteket, men det er ikke alle de magiske øjeblikke, vi ser eller hører om. Det har vi i anledningen af museets 125-års jubilæum lavet om på. Vi har nemlig spurgt jer om hjælp, og i en måneds tid har I sendt os jeres skønne minder fra museet.

På denne side deler vi et udvalg af jeres minder. Tusind tak for at dele dem med os!

Minde // Vibeke Strand

Kære Glyptoteket.
At være på Glyptoteket har haft en meget stor indflydelse på mit liv:

I 1984 vidste jeg ikke, hvilken uddannelse jeg skulle tage. Jeg meldte mig til tegning i to sæsoner hos prof. Askov Jensen. Udover at tegne og se verden, mødte jeg Solveig, også en tegneelev. Vi havde et vidunderligt hold. Vi blev så inspirerede af Glyptoteket, det smukke sted, og undervisningen der.

Solveig var helt anderledes end mig, og 20 år ældre. Hun var netop stoppet med at male på den Kongelige porcelænsfabrik. Hun havde været der i 22 år. Vi kaldte hinanden Mor & Datter pga. aldersforskellen. Et par gange mødte hun mine forældre. Et år efter døde min mor af kræft. “Nu er det godt, du har en mor ekstra”, sagde Solveig.

At møde Solveig og at have dyrket kunsten har været livsforandrende. Vi ses stadig.

Jeg har været lærer i 32 år. Tegner og maler stadig.

Jeg bor nu på Bornholm. Solveig og jeg ses på Glyptoteket, når jeg er i København. Bornholmerbussen stopper nemlig i DGI byen.

Læs mere +

Minde // Dorthe Gertsen

Mit bedste minde er fra mit allerførste besøg på Glyptoteket. Jeg har nok været 10 år. Med min farmor og farfar. På ferie i København: En snak om Vandmoderen, en tur rundt blandt marmorkæmper og et hvil i en smuk tete à tete sofa.

Desværre har jeg intet billede af det, men i mit hoved og hjerte står det stadig helt skarpt.

Tak for et fint minde.

Læs mere +

Minde // Erik Bølling-Ladegaard

Kære Glyptotek

Tillykke med de 125 år. Jeg besøgte Glyptoteket for første gang, da det kun var 68 år gammelt.

Jeg kom til byen som student fra Aalborg og søgte optagelse på Kunstakademiets Arkitektskole. Som en del af optagelsesprøven blev vi sendt på Glyptoteket for at tegne skulpturer, de store i marmor, men jeg blev fuldstændig væltet omkuld, da jeg opdagede Degas’ små skulpturer. De stod dengang i glasmontre i første rum tv. for indgangen. Selvfølgelig den 14-årige danserinde – men alle skulpturerne betog mig i den grad, at jeg aldrig glemmer den dag.

Siden har jeg haft mange gode oplevelser med koncerter, teater og rundvisninger samt selvfølgelig caféen. Men – og nu kommer mit bedste minde – da jeg for en del år siden blev pensionist, besluttede jeg, at jeg ville gå i gang med at læse Marcel Proust: “På sporet af den tabte tid”. Handlingen foregår jo i værkets begyndelse på nogenlunde samme tid som Glyptoteket blev grundlagt,  så derfor var det et oplagt valg at starte læsningen netop her.

Jeg havde allerede på det tidspunkt, sammen med min kone, valgt at købe årskort, så jeg kunne komme, når jeg havde tid og lyst. Jeg regnede med, at det ville blive en stor opgave at læse alle 13 bind (nogen kalder det en maraton), så valget af Glyptoteket som inspirerende omgivelser, mente jeg, var en mulighed for at komme godt i gang. Og det virkede. Første bind lå i min taske, som skulle afleveres i garderoben. Så med bindet i hånden fandt jeg et roligt hjørne i palmehaven og slog op på side 1. Og jeg var fanget med det samme. Omgivelserne forsvandt for straks at genopstå som Paris i 1880-erne. De kvindelige gæster havde lange kjoler og små hatte og enkelte med parasoller, og mændene bar jaket.

Det blev til mange læsende besøg – osse i caféen – og efter 17-18 måneder var historien slut. Men Glyptoteket står der stadig, og vil blive besøgt mange gange i fremtiden. Og hvis jeg får lyst til at læse “på sporet….” igen, ved jeg, hvor jeg skal gå hen for at få en god begyndelse.

Med venlig hilsen og tak
Erik Bølling-Ladegaard

Læs mere +

Minde // Klara Tølbøll Lauritsen

Jeg har så mange dejlige minder fra Glyptoteket. Skønne udstillinger, yoga i den smukke sal. Ofte går jeg en hurtig tur ind omkring museet bare for at nyde alle de smukke store skulpturer og statuer i stueetagen.

Min nu afdøde far og jeg deltog også flittigt i alle foredragene om de nyoversatte klassiske tragedier, indtil coronanedlukningen satte en stopper for disse. Det var en skøn far-datter aktivitet, som jeg nød meget. Desværre døde min far den 14. april 2020, kun kort tid efter den første corona lock-down. Få måneder senere (23/7) fyldte jeg 50, og den allerbedste måde at fejre fødselsdag på var at kunne samle mine børn og ganske få venner omkring mig og spise middag på Glyptotekets tagterrasse og nyde udsigten over København. Med dejlige drinks og lounge musik. Det var helt perfekt at fejre dagen på et sted, som min far har lært mig at elske!

Med venlig hilsen fra Klara

Læs mere +

Minde // Søren Jakobsen

Mit bedste minde af mange på Glyptoteket var særudstillingen i 2018 af sølvskatten fra Romersk oldtid, fundet i nuværende Frankrig, og hvor sølvskatten også normalt er udstillet.

Jeg var som lærer inde med en klasse i latin og oldtidskundskab, og oplevelsen var i top som følge af tingenes egenværdi og en kreativ formidling af stoffet. Man havde eksempelvis indtalt uddrag fra Petronius: Satyricon (fremført med indlevelse af Thure Lindhardt). Samtidig fik vi i close-up syn for sagn om, at mytologien tænker i kvindelige kentaurer, hvilket for mig var en sjældenhed, eftersom man som regel ser kentaurer som enten voldelige hankønsvæsener eller som vise, opdragere af helte som Achilleus og Herakles.

En særudstilling har jo sin tidsbegrænsning, men jeg har siden brugt billedsamlingen og optagelsen med Thure Lindhardt i undervisningen.

Med venlig hilsen
Søren Jakobsen

Læs mere +

Museumsbutik

I Glyptotekets museumsbutik og webshop kan du finde fine og unikke ting nøje udvalgt til både hjemmet, værtindegaven og familiens yngste.

Museumscaféen Picnic

Picnic serverer moderne mad, kaffen er hjemmeristet, og det hele er skabt med omtanke.

Kalender

Se alle de spændende aktiviteter og arrangementer, som Glyptoteket byder på i årets løb.